Viden / Citater fra kvindelige ledere

Citater fra kvindelige ledere

Samtlige citater er fra kvindelige ledere i forskellige private danske virksomheder. Der er både mellemledere og vicepræsidenter blandt informanterne, der selvsagt er anonymiserede.
 
Om tidsforbrug
 
"Det høje tempo rammer ofte kvinder hårdere end mænd, fordi de arbejder indenfor forskellige områder. Mænd arbejder mest med de kontante områder med tal og rapporter, og det er ikke så tidskrævende og det er meget lettere at planlægge. Kvinder er primært indenfor de mere bløde områder, der handler om mennesker og relationer, og det er langt sværere at forudsige og planlægge hvor længe det tager at få en ordentlig dialog eller løse en konflikt, end f.eks at skulle skrive en teknisk rapport."
 
Om arbejdstid
 
"Mærkeligt nok er der prestige i at have dødtravlt i …….. Det burde være lige omvendt. Vi burde belønne dem, der kan løse opgaverne lynhurtigt og have rigtig god tid. Men en arbejdsuge på 70 timer er meget prestigefyldt."
 
Om netværk
 
"Men det går hurtigt for mændene. Jeg har knoklet for at få skaffet en udstationeringsmulighed og nu vil jeg da håbe det snart sker. Men jeg kan da se, at det der netværk – mandenetværk – det er stærkt. De kan bare det der. Jeg har skabt rigtig mange netværk, så der sker også noget, men det sker bare ikke på samme måde. Måske er det bare sådan. Så må vi jo som kvinder bare handle udfra det. Jeg tænker, at jeg ved at jeg kan noget, som …… kan bruge og så må jeg jo sørge for at gøre det synligt."
 
"Mænd er så skide gode til at netværke, så det nærmest giver os en udebane bet. Og selvfølgelig kan vi blive bedre til at netværke, men netværket skal også give os lov til at komme ind og være med."
 
"Men det koster også noget at være med i ”Drenge-klubben”. Det giver dem en begrænsning i deres bevægelsesmuligheder og en begrænsning i, hvad de beslutter. Fordi de er nødt til at være tro overfor netværket. Ellers kan de ikke være med i det netværk. Og det gamle netværk har enormt meget magt. Det er mange af dem, som sidder på præsident-posterne i dag eller i hvert fald der, hvor beslutningerne bliver taget. Og det er kun mænd, og de vil ikke have kvinder. Sådan er det bare. ….jeg oplevede en mand komme med der og lige pludselig så var han nødt til at fortie nogle ting, fordi det gamle netværk vil have noget. Til gengæld bliver han pushet op. Det lyder vældig mafia-agtigt, men sådan fungerer det måske i de fleste virksomheder. Men den pris vil jeg i hvert fald ikke betale."
 
Om rekruttering
 
"Hvis man skaber synlige resultater, som kommer tingene til en. Men jeg synes det er vigtigt at man kan gå ind og se, hvilke krav der stilles til at blive director eller vicepresident. Det skal man kunne, så man har en ide om, hvad man går efter."
 
"Nogen gange går det så stærkt, at lige pludselig er der bare en ansat, uden at det har været slået op og andre har haft mulighed for at søge. Nej det er ikke særlig gennemskueligt. Det er ikke sådan at jeg kan fortælle dig, hvordan tingene er. Den bedste måde at finde sin kommende position, også selvom det er internt i …….., der er at vide hvem man skal have fat i gennem sit netværk. Og sådan er jeg også kommet frem."
 
"Jeg tror at vi er bedre til at lokke mænd til at overtage chefposter end kvinder. Vi opgiver nok hurtigere, hvis hun siger nej første gang."

"Jeg har lige rekrutteret fire chefer og ikke en eneste kvinde. Men det kan godt være måden vi har formuleret opslagene på, for det er en mand, der har hjulpet mig med at sætte det op og de er blevet meget tekniske. Det tænkte jeg faktisk også da jeg så dem. At det virkede meget teknisk med mange krav. Det kan godt have skræmt kvinder fra at søge. For jobbet handler jo også om at kunne samarbejde og have respekt for hinanden."
 
"Jeg oplever i hvert fald ikke at vi bliver opfordret til at søge lederposter. Jeg ser aldrig en kvinde blive kontaktet og tilbudt en lederposition. Aldrig. Jeg ved ikke med mændene. Eftersom vi har denne her netværksbaserede rekrutteringsproces, så er det svært at gennemskue. Jeg kan bare se, når de pludselig sidder der, og så er der jo gået noget forud for det."
 
Om at være ene kvinde
 
"Jeg oplever, at det er svært at være kvinde i organisationen. Man skal være støbt af noget specielt for at kunne gøre karriere her. Jeg sidder som ene kvinde i ledergruppen og det har jeg nok altid gjort og der er ikke meget fokus på hvordan hinanden har det. Eller fokus på de der mere bløde værdier, som jeg et eller andet sted gerne ville repræsentere. Det har den konsekvens at der ikke kommer flere kvinder i ledergruppen. Jeg synes det er benhårdt."
 
"Det kan være svært som kvinde at komme igennem med de mere bløde ting i ledergruppen. F. eks. skulle vi for nylig igennem en organisatorisk forandring, og forinden modtager jeg en plan over de planlagte forandringer. Jeg spørger hvem der har været involveret i planlægningen og det er folk højere oppe i systemet. Jeg spørger, om der vil opstå problemer som følge af forandringerne og får at vide, at der blot er tale om overfladiske ændringer, så det regner man ikke med. Jeg blev bedt om at kommunikere de planlagte ændringer ud til medarbejderne. Jeg forsøger at ændre mit perspektiv for at kunne se tingene fra andres synspunkter, og det er ikke noget jeg oplever, at mine mandlige kollegaer gør. De ser udelukkende tingene fra deres eget perspektiv."
 
"Jeg kan godt lide at være forberedt og ikke udelukkende problemknuser, der bagefter skal samle op på alt det man ikke forudså fra begyndelsen. Og i min nuværende position er det mig, der skal samle op, når tingene ikke er ordentligt forberedt – ikke mændene."
 
"I ledergruppen er majoriteten mænd, og nogle gange oplever jeg, at kvindernes synspunkter overhovedet ikke bliver hørt. Det er meget frustrerende. Så som kvinde er man nødt til at gøre sig hårdere og hæve stemmen betragteligt for at blive bemærket og hørt."
 
"Jeg er den eneste kvinde i vores team. Der var en mere, da jeg startede, men hvis jeg synes det var svært at trænge igennem, så var det helt umuligt for hende. Hun fik ikke et ben til jorden, og jeg tror ikke hun var stærk nok til det."
 
"Jeg tog nogle problemstillinger op, som var nødvendige at få løst i mit ledelsesteam. Der sidder tre gutter i det team, som bare hænger sammen og så er vi andre med som vedhæng. Og jeg udfordrede så en af de tre, som den forandringsagent, jeg er. Og der oplever jeg meget i den der dominante mandsverden, at der skal ikke røres ved noget og man skal ikke stille spørgsmålstegn ved noget som helst, fordi det viser bare at der ikke har været styr på tingene. Det er jo vidt forskellige måder at tænke på, så når jeg går ind helt konkret og påpeger ting, der kunne gøres meget bedre, så fik jeg helt konkret at vide, at hvis det var så slemt, som jeg sagde, så havde de jo fået hjulene til at køre baglæns i de sidste år. Og så kom jeg ellers igennem vridemaskinen."
 
Om at være flere kvinder
 
"…..og det er ret fedt at være flere kvinder i ledergruppen. Vi er nogen gange bedre til at sige tingene som de er. Vi sidder ikke og væver rundt i det."

"Jeg oplever at kvinder er bedre til at tale om problemer direkte. Mænd har ofte en tendens til at skulle vise sig og se ud som om, de har styr på alting. Kvinder er bedre til at sige, hvis der er et eller andet bøvl og at det skal vi lige finde ud af. Det er jo ikke et nederlag, at sige at der er problemer – det er jo bare at få dem løst. Mænd har en tendens til at de helst ikke skal vise svaghed."
 
Om ledelseskultur
 
"Den er rigtig, rigtig mandlig. Den er barsk og meget hård. Meget med pisken og ikke så meget med guleroden. Den er ikke så meget med at sætte tidsplaner for sine opgaver, men derimod at presse folk til det yderste, og så håbe på at man får mere med end man egentlig havde regnet med. Ikke ret mange samtaler med sin chef, men bare en forventning om, at den opgave løser du. Og mangel på samarbejde i ledergruppen."
 
"Jeg kørte på et tidspunkt et stort projekt, og jeg blev en dag kaldt ind til min præsident og så sagde han til mig: ”Du skal passe på med at rulle for meget med øjnene.” Og med det mener han at jeg ikke skal bruge mine kvindelige atributter til at komme frem. Jeg blev faktisk meget påvirket af den besked. Og tænkte åh nej, gør jeg det. Altså flirter til møder? Går jeg i nedringet tøj? Jeg sad jo som mødeleder i projektet med en lang række chefer. Og så tænkte jeg, at så måtte jeg være meget opmærksom og lade være med at bruge den side af mig selv. Med det resultat at jeg blev vældig kold i min kommunikation og afskar mig fra at optræde som mig selv. Det er jo en måde at ramme os på. En måde at gøre os usikre på."
 
"Det er sådan en slider-kultur. Både i kommunikationen og måden man løser problemer på. F.eks. når man sidder i den sidste time og skal gøre noget færdigt, så bliver brystet sådan skudt frem og der bliver banket i bordet med en hård knytnæve og der bliver sagt: ”Så gør vi kraftedemig sådan”, eller noget i den stil. Slideri bliver opfattet som noget meget positivt, og det er det jo ikke. Jeg oplever at man honorere sliddet mere end de resultater, der kommer ud af det."
 
"En del af organisationskulturen er at hvis man vinder en sag, så har man ret. Uanset om det passer eller ej. Det virker uprofessionelt på mig. Jeg oplever ikke nogen kvinder, der gider at lege gemmelege og sådan noget for at beholde magten."
 
"Altså jeg har nogle ledere, som hvis jeg siger leadership til dem, så ved de slet ikke hvad de skal sige. Det er slet ikke noget de tænker over. De er ofte ikke særlig godt uddannet. Min nuværende præsident har ikke modtaget nogen form for undervisning i 21 år, og det er han nærmest stolt af. Og hvis du spørger ham hvilke lederegenskaber han har – jeg mener, han kan fortælle mange heltehistorier – men det andet har han ikke tænkt over. Der er ingen, der har tvunget ham til at tænke over, hvilke begrænsninger han har eller hvilke udviklingsområder, han har. Eller hvilke grænser han har i forhold til hans kompetencer."
 
"Jeg forventer at kunne bruge det jeg kan. Jo ældre jeg bliver jo mere får jeg en fornemmelse af, hvad jeg kan. Og jeg er ikke sikker på at der er ret mange mandlige ledere, der bliver tvunget til at tænke sådan. De har slet ikke brug for at komme så dybt ned og rode i sig selv for at få lov til at blive ledere."
 
Om ambitioner
 
"Jeg ser ikke mig selv som præsident i ….. en dag. Der skulle noget andet til for at det kunne være interessant. Jeg synes, når jeg oplever dem i fællesskab, at de ikke er særligt udfordrende i forhold til det de lægger frem. Jeg ville foretrække et organ, der var meget mere aktivt og udfordrende – sådan lidt mere energisk. Sådan oplever jeg dem slet ikke nu. Når vores CEO går til dem, så er der ikke rigtig nogen af dem, der bider på. Jeg tror de træffer en masse vigtige beslutninger, når de er ude i deres forretningsenheder, og gør garanteret et rigtig godt stykke arbejde der. Men det der med at være moderne ledere, der også udfordrer virkeligheden, sådan oplever jeg dem slet ikke."
 
"Ja, det kunne jeg godt. Sagtens. Men jeg er ikke sikker på…….der vil komme nogle kæmpe slag på den vej. Og der er det da ikke sikkert at jeg finder det vigtigt nok. Der skal tages nogle gevaldige kampe med old-boys netværket, og jeg er ikke sikker på, at jeg vil sluge de kameler, der skal sluges. Men det kan være at det ændrer sig og at vi får en anden ledelsesform. Men som det ser ud lige nu, så vil der være nogle kameler, som jeg ikke vil sluge. Som for eksempel at jeg skal tie om nogle ting, som jeg ved, er bedst for virksomheden at sige højt. Som for eksempel at der er nogen i ledelsen som bevidst begår fejl sammen for så ved de, at de har noget på hinanden. Jeg oplever, at der er en ledelse via frygt, som jeg simpelthen ikke vil være en del af."
 
Om familie/arbejdsliv 
 
"Nogen gange er det svært at få til at hænge sammen. Men jeg er meget opmærksom på det, og jeg tror at når man som mor beslutter at gå efter en god karriere, så er man nødt til at vælge andre ting fra. Jeg har ingen hobby, som jeg dyrker og går ikke til fitness, f.eks. Der er jobbet og familien i mit liv. Jeg tager børnene med på forretningsrejser, når det er muligt. Det har jeg gjort adskillige gange. Men det er selvfølgelig også fordi de ikke er så små længere."
 
"Jeg blev tilbudt en chefstilling, mens mit barn var lille, hvor jeg takkede nej. Men jeg vidste at jeg på et tidspunkt ville forfølge en leder karriere og uddannede mig til det. Og det er vigtigt for kvinder at have en chef, der forstår, at der også skal være plads til det derhjemme. Hvis man som kvinde vil prioritere sin karriere, skal man sørge for at manden hjælper til og evt. have en pige i huset. Det er vigtigt at man prioriterer sit liv. Det værste man kan gøre som leder, er at tro at man aldrig kan holde fri. Ellers bliver man udbrændt."
 
Om ulige løn
 
"Her er der stor forskel på hvordan kvinder og mænd bliver behandlet. Vi får ikke det samme i løn, selvom vi udfører samme arbejde. Og som kvinder er vi jo nødt til at betale nogle til at passe vores børn, mens vi rejser, og det bliver der ikke taget højde for. Så vi har flere udgifter og lavere løn. De fleste mandlige chefer her på mit niveau har koner, der ikke arbejder ude. Og jeg ville ikke være i stand til at forsørge min familie med min nuværende løn. Langt fra. Og jeg har ikke engang råd til at betale for den nødvendige børnepasning, når jeg rejser. Men jeg ved ikke hvor meget mere de tjener, for vi taler aldrig åbent om det."
 
"Jeg kunne godt tænke mig at arbejde færre timer på kontoret, men det er ikke de mange timer, der er problemet. Jeg synes det er det økonomien, der er det største problem. Jeg mener, jeg lægger så mange timer og kræfter i det her, og jeg organiserer hele mit liv, så det passer med mit job, og alligevel bliver jeg ikke værdsat og lønnet lige så godt som mændene på mit niveau."
 
"Jeg stiller normalt ikke krav. Men jeg ville gerne have det samme i løn som de andre mænd på mit niveau. Og jeg ville gerne være lidt mere uafhængig af min egen chef. Og jeg ville gerne have mere anerkendelse for al den passion og alle de anstrengelser, jeg lægger i mit arbejde. Og jeg ved faktisk ikke om det her handler om køn eller om det er fordi jeg er dårlig til at stille krav."
 

"Jeg ville selvfølgelig gerne have mere i løn, men jeg vil faktisk hellere have udbetalt en bonus, når jeg når mine resultater. Og så synes jeg at det er underligt at spørgsmålet om løn er fuldstændig lukket land. Jeg aner ikke hvad mine mandlige kollegaer får i løn. Jeg synes jo at man skal aflønnes efter de samme principper og det ved jeg slet ikke om er tilfældet."
 
 Om barsel
 
"Jeg tror ikke vi er gode nok til at få inddraget de kvinder, der har været på barsel, i alle de forandringer, der er sket mens de har været væk. Det kunne vi godt gøre bedre. Jeg havde en for nylig, der gerne ville have været opdateret løbende med alle de forandringer, der var sket mens hun havde været væk. Det havde jeg slet ikke tænkt på."